Fyldt svinemørbrad med pesto

Fyldt svinemørbrad med pesto

Fyldt svinemørbrad med pesto er en meget nem ret at gå til. Retten er også perfekt hvis man gerne vil gøre lidt mere ud af det aftensmaden, uden at det skal tage alt for lang tid. Når først retten er kommet i ovnen så passer det faktisk sig selv.

Her tager vi faktisk den fyldt svinemørbrad og vikler bacon rundt om. Den kunne sikkert også gøre sig rigtig lækkert på en grill om sommeren med en god kartoffelsalat som tilbehør.

For at give lidt sundt og grønt indover bager vi en grøntsagsblanding med i ovnen.

Som altid kan du kigge på basislageret her.

Fyldt svinemørbrad med pesto

Forb. tid 10 min
Tilb. tid 50 min
Samlet tid 1 t
Ret Aftensmad
Køkken Dansk

Ingredienser
  

  • 1 svinemørbrad ca 500-600 gram
  • 1 glas grøn pesto
  • 1 pakke bacon skiveskåret

Kartofler

  • 1 kg kartofler
  • 3 spsk olie koldpresset
  • 1 pose frosne grøntsager efter personlig smag
  • 1-2 fed hvidløg
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skræl kartofler og skær dem ud i mundrette stykker. Læg dem i et ildfast fad. Knus et par fed hvidløg i fadet og put de frosne grøntsager i også. Hæld olien ved, krydr med salt og peber og vend det hele sammen.
  • Puds mørbraden for sener og det værste fedt. Skær langs midten så du laver en lomme i mørbraden – undgå helst at skære igennem. Læg et par skefulde pesto i lommen og luk sammen. Vikl bacon rundt om. Evt brug en kødnål eller en natural tandstik til at holde det på plads.
  • Den baconsvøbte mørbrad lægges på en pande og brunes på alle sider.
  • Lav en fordybning i midten af det ildfaste fad og læg den brunede mørbrad her.
  • Sæt det ildfaste fad i ovnen. Vend den efter 20 minutter. Efter yderligere 20 minutter tages mørbraden ud og lægges til at trække. Sæt det ildfaste fad tilbage i ovnen, mens kødet trækker i ca. 15 minutter.
  • Mørbraden skæres i skiver og anrettes på en tallerken med kartofler og grøntsager.

Noter

En frisk salat vil passe skønt hertil.
Keyword svinemørbrad


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *